Tips til digitalt selvforsvar

De værktøjer, der er markeret m fed og italics er gratis.
Bare scrool ned og læs og klik.
Resten er du nødt til at købe bogen for at få.
Vi opdaterer løbende med nye geniale værktøjer her og under nyheder.

 

De første 10 ting, du kan gøre:

  • Slet dine cookies og din historik
  • Brug Googles privatlivsværktøjer men undgå for meget Google
  • Hvad du ikke bør dele på sociale netværk
  • Brug flere browsere
  • Brug pseudonymer for dit private jeg
  • Basal Facebook-sikkerhed
  • Basal mobil-sikkerhed
  • Sådan sikrer du din e-mail
  • Brug og husk sikre passwords
  • Brug dit kreditkort sikkert

De næste 10-20 ting, du kan gøre

  • Brug blokeringsværktøjer
  • Brug ”private browsing”
  • Brug Firefox til porno
  • Brug ”disconnect” over for sociale medier
  • Facebook-sikkerhed for øvede
  • Mobile apps og sikkerhed
  • Skjul din IP-adresse med VPN
  • Rens dit online-omdømme
  • Undgå id-tyveri
  • Slet dine filer sikkert

De 20-30 ting, du kan gøre herefter

  • Fjern tid og sted på dine billeder
  • Krypter e-mail og Facebook
  • Krypter browsing
  • Krypter chat
  • Krypter social deling
  • Mobil-sikkerhed for øvede
  • Lav backup på dine data og opbevar dem på en sikker server
  • Hav kontrol over dine persondata ét sted
  • En ekstra sikker måde at kommunikere på
  • Slet din Facebook-profil

Og så alt det andet …

  • Krypter dit indhold  i skyen
  • Brug fingeraftryk og usb-stikkoder
  • Tjek din browsers fingeraftryk
  • Vil du begå digitalt selvmord på Twitter?
  • Fjern dig selv fra YouTube
  • Deler du din iPad med dine børn?
  • Det digitale spejl – undervisning for dine børn
  • Genbruger du passwords?
  • Antivirus-software
  • Brug for en pause fra den digitale verden?

 

Brug pseudonymer for dit private jeg
Bland ikke dit private dig sammen med dit professionelle, personlige dig. Fake it, når du er privat, og hold de to identiteter adskilt. Dine venner skal selvfølgelig kende dit pseudonym – også når du debatterer på deres væg med dit pseudonym.
At bruge et andet navn end dit eget strider mod Facebooks brugervilkår, men se bort fra det. Dit privatliv er vigtigere. Bruger du et almindeligt, kedeligt navn, opdager Facebook det måske aldrig og lukker ikke din konto – hvilket de sandsynligvis gør, hvis de finder ud af det. Arkiver derfor dit indhold fra Facebook jævnligt, så du selv har det, hvis de lukker din konto. Vælg ikke et kendt navn, især ikke en berømthed eller sådan noget som Mickey Mouse. Hvis du er i tvivl om, hvordan du gør, så spørg din teenager, hvis du har sådan én – han eller hun bruger muligvis pseudonym for at skjule sig for dig.
Når du registrerer dig under pseudonym, bør du også bruge en anden fødselsdag, andre seksuelle præferencer og et billede af dig selv med en hat, skæg, solbriller eller andet, der kan skjule dig for ansigtsgenkendelsesprogrammer. Og husk at bruge en e-mail-adresse, der svarer til din falske identitet, så den ikke afslører dig.
Brug også pseudonym, når du bruger andre sociale netværk, der beder om privat information, som Pinterest og Path, og generelt når du dater, ser porno eller spiller spil. Twitter og LinkedIn påtvinger dig ikke at bruge dit rigtigte navn, men så længe du kun bruger det i professionelt øjemed, bør du bruge dit rigtige navn.

Brug blokeringsværktøjer
Du kan forhindre hjemmesider i automatisk at tracke dig fra side til side, så du ikke hele tiden behøver at slette historik og cookies. Det er ikke nok at bruge annonceindustriens Do Not Track-tjeneste, heller ikke selv om de er standardindstilling i din browser som i Microsofts IE 10, da alt, de gør, er at fortælle, at du ikke ønsker at blive tracket. Du har brug for rigtige blokeringsværktøjer, der også forhindrer web-bugs, pixels og beacons i at installere små programmer på din computer kaldet extensions eller plug-ins og sende fra den.
Du kan risikere at få problemer med visse tjenester og hjemmesider som fx din bank, kreditkortselskab eller tidsskrifter, efter at du har installeret et blokeringsværktøj, fordi det så også blokerer for de hjælpsomme cookies, så du ikke skal huske passwords. Hvis der er funktioner, der holder op med at virke eller ikke vil lade dig logge ind, skal du manuelt redigere blokeringsmulighederne og fx give din bank adgang udenom blokeringsværktøjet.
Der er et bredt udvalg af værktøjer til at blokere tracking-kode:
* ”Do Not Track Plus” fra Abine er en browser-extension (et udvidelsesmodul), der er meget nem at installere. Den downloades direkte fra abine.com, og den virker for Chrome, Firefox, Safari og Internet Explorer. Den viser i øverste højre hjørne, navne på de virksomheder, der tracker dig.  ”Do Not Track Plus” blokerer denne trafik og samler sammen over tid, hvor mange cookies der er blevet blokeret.
* ”Ghostery”, som du kan downloade fra ghostery.com, giver dig også et overblik over dem, der tracker dig. Den ser ud til at finde flere trackere end ”Do Not Track Plus”, og den lader dig manuelt af-blokere de cookies, du skal bruge til dine sædvanlige sider, fx som autorisation på din online-bank.

Brug ”disconnect” over for sociale medier
Dette værktøj (https://disconnect.me/tools) blokerer al trafik til og fra tredjepartssider til Google, Twitter og Facebook og forhindrer ”de tre store” i at følge dig rundt på nettet. Det er udviklet af en tidligere Google-ansat, der dengang brugte al sin tid på at tracke andre.